Ultralydsprøveforberedelse til ELISA-analyser
Assays som f.eks. ELISA anvendes i vid udstrækning til in vitro-diagnostik, sygdomsrelateret proteinpåvisning og kvalitetskontrol (f.eks. overvågning af fødevareallergener). Ultralydsprøveforberedelse er en hurtig, pålidelig og reproducerbar teknik til at lyse celle og isolere intracellulære proteiner, DNA, RNA og organeller. Hielscher Ultrasonics tilbyder forskellige ultralydsløsninger til bekvem fremstilling af enkeltprøver, flere hætteglas samt til mikrotiterplader og 96-brønds plader.
ELISA – Enzymbundet immunosorbentanalyse
ELISA står for enzym-linked immunosorbent assay og er en meget anvendt biokemisk analyseteknik i kategorien ligandbindende assays. I ELISA tilsættes en flydende prøve på en stationær fast fase med særlige bindingsegenskaber. Normalt påføres den stationære faste fase som belægning på en brøndplade eller ELISA-plade. Derefter tilsættes forskellige flydende reagenser sekventielt, inkuberes og vaskes, så der til sidst sker en optisk ændring (f.eks. farveudvikling ved produktet af en enzymatisk reaktion) i den endelige væske i brønden. Den optiske ændring gør det muligt at måle mængden af analysanden ved hjælp af en såkaldt kvantitativ “læsning". Til den kvantitative aflæsning bruges et spektrofotometer, fluorometer eller luminometer til at detektere og måle intensiteten af det transmitterede lys. Detektionsfølsomheden påvirkes af forstærkningen af signalet under de analytiske reaktioner. Da enzymreaktioner er godt undersøgt og pålidelige amplifikationsprocesser, bruges enzymer til at skabe signalet. Enzymerne er knyttet til detektionsreagenserne i faste proportioner for at muliggøre nøjagtig kvantificering, hvilket også forklarer navnet "enzymbundet" immunosorbentassay.
Da ELISA-assays udføres i mikrotiterplader / 96-brønds plader, er det kendt som pladebaseret assay-teknik og bruges f.eks. i klinisk in vitro-diagnostik, forskning, lægemiddeludvikling mv. til påvisning og kvantificering af antistoffer, peptider, proteiner og hormoner.
ELISA-teknikken bruges ofte som et diagnostisk værktøj inden for medicin, bioteknologi, plantepatologi og er også en vigtig kvalitetskontrolmåling i flere brancher.
Ultralydsprøveforberedelse før ELISA
Før ELISA-analysen kan udføres, kræver prøverne forberedelsestrin såsom cellelyse og ekstraktion af intracellulære proteiner, DNA, RNA osv. Fordelen ved ultralydscellelyse og proteinisolering er dens høje effektivitet, pålidelighed og reproducerbarhed. Alle disse faktorer er vigtige for at opnå diagnostik og forskningsresultater af høj kvalitet
- Homogen prøvebehandling
- Fuldstændig lysis
- Komplet proteinekstraktion (f.eks. antistoffer, DNA)
- Optimal tilpasning til celletype
- For enhver prøvestørrelse
- Reproducerbare
- temperatur-kontrolleret
- Automatisk dataprotokol på SD-kort
Protokol for præ-ELISA ultralydscellelyse
- For cellekulturer: Før ultralydscellelysen centrifugeres celler i 5 minutter ved 270 x g i en mikrocentrifuge. Fjern supernatanten ved aspiration og resuspender celler i 30 – 100 μL RIPA-buffer. Inkuber derefter cellepelleten på is i 30 min.
- Nu er celleprøven klar til ultralydslys:
Brug en sonde-type ultralydsapparat (f.eks. UP200Ht med S26d2-sonde) eller en ultralyds-multiprøveenhed (f.eks. VialTweeter til samtidig sonikering af op til 10 hætteglas eller UIP400MPT til mikrotiterplader / 96-brønds plader) afhængigt af mængden af prøver, du har brug for at forberede.
Til sonde-type sonde-type sonikering af en enkelt prøve skal du placere cellerne i 1,5 ml mikrocentrifugerør. - Indstil din ultralydsvarighed, samlede energiindgang, cyklustilstand og / eller temperaturgrænser i ultralydsapparatets digitale menu. Dette sikrer meget pålidelig sonikering og repeterbarhed.
- Indsæt sonotroden og tænd for ultralydsenheden. Flyt forsigtigt mikrospidsen af ultralydssonden gennem prøven for at sonikere prøven ensartet.
For de fleste celler vil ultralydslyse blive afsluttet efter 2-4 cyklusser på 10 sek sonikering. - Efter sonikering skal du fjerne sonotroden fra prøven. Prøverne skal inkuberes på is i 5 min. Centrifuger derefter ved 10.000 x g i 20 minutter for at pellere affaldet. Overfør supernatanterne til et nyt mikrocentrifugerør. Mærk analytterne og opbevar ved -20°C.
- Ultralyd sonotroden kan rengøres ved at tørre den ordentligt af med alkohol eller sonikere i et bæger fyldt med alkohol, f.eks. 70% ethanol. Alle ultralydssonder fremstillet af titanium er autoklaverbare.
- Skyl vævet med iskold PBS (0,01 M, pH=7,4) for at fjerne overskydende hæmolyseblod grundigt.
- Vej vævet (nyre, hjerte, lunge, milt osv.) og macerer det i små stykker, som homogeniseres i PBS. Mængden af PBS, der kræves, er relateret til vævets vægt. Som tommelfingerregel kræver 1 g væv ca. 9 ml PBS. Det anbefales at tilføje noget proteasehæmmer til PBS. (RIPA eller hypotonisk lysebuffer indeholdende protease- og fosfatasehæmmercocktail kan bruges alternativt.)
- Afhængig af vævets størrelse kan en kort hvirvelbehandling (ca. 1-2 min. på 15 sek. impulser) være nyttig til at forbehandle vævet.
- Monter en mikrospids, f.eks. S26d2, på din ultralydsapparat. Anbring prøverøret med vævet i et isbad.
- Soniker prøven med din ultralydsapparat, f.eks. UP200St (80% amplitude) i 1 min. i pulstilstand (15 sek tændt, 15 sek pause). Opbevar prøven i isbadet.
- Homogenaterne centrifugeres derefter for at opnå specifikke puljer (cytosoliske, nukleare, mitokondrielle eller lysosomale) for at berige proteinet til analyse. Ved centrifugering af prøven i 5 minutter ved 5000×g udtages supernatanten.
Pålidelig temperaturkontrol under sonikering
Temperatur er en afgørende procespåvirkende faktor, der er særlig vigtig for behandling af biologiske prøver, f.eks. for at forhindre termisk nedbrydning af proteiner. Som alle mekaniske prøveforberedelsesteknikker skaber sonikering varme. Temperaturen på prøverne kan dog kontrolleres godt, når du bruger Hielscher Ultrasonics-enhederne. Vi præsenterer dig forskellige muligheder for at overvåge og kontrollere temperaturen på dine prøver, mens du forbereder dem med en sonde-type ultralydsapparat eller VialTweeter præanalytisk.
- Overvågning af prøvetemperaturen: Alle Hielscher digitale ultralydsprocessorer er udstyret med en intelligent software og en tilsluttbar temperatursensor. Sæt temperatursensoren i ultralydsenheden (f.eks. UP200Ht, UP200St, VialTweeter, UIP400MTP) og indsæt spidsen af temperaturføleren i et af prøverørene. Via digitalt farvet berøringsdisplay kan du indstille i menuen på ultralydsprocessoren et specifikt temperaturområde for din prøvesonikering. Ultralydsapparatet stopper automatisk, når den maksimale temperatur er nået, og holder pause, indtil sample temperaturen er nede til den lavere værdi af den indstillede temperatur ∆. Derefter starter sonikeringen automatisk igen. Denne smarte funktion forhindrer varmeinduceret nedbrydning.
- Med hensyn til ultralydsenheden VialTweeter kan titaniumblokken, der holder prøverørene, forkøles. Sæt VialTweeter-blokken (kun sonotroden uden transducer!) i køleskabet eller fryseren for at forkøle titaniumblokken hjælper med at udskyde temperaturstigningen i prøven. Hvis det er muligt, kan selve prøven også forkøles.
- Brug et isbad eller tøris til at afkøle under sonikering. Placer din sample rør (r) under sonikering i et isbad. Til VialTweeteren skal du bruge en lav bakke fyldt med tøris og placere VialTweeteren på tørisen, så varmen hurtigt kan forsvinde.
Kunder over hele verden bruger Hielscher sonde-ultralydapparater såvel som multi-sample sonikeringsenhederne VialTweeter og UIP400MTP til deres daglige prøveforberedelsesarbejde i biologiske, biokemiske, medicinske og kliniske laboratorier. Den intelligente software og temperaturstyring af Hielscher-processorerne, temperaturen kontrolleres pålideligt og varmeinduceret prøvenedbrydning undgås. Ultralydsprøveforberedelse med Hielscher ultralydsløsninger giver meget pålidelige og reproducerbare resultater!
Kontakt os! / Spørg os!
Litteratur / Referencer
- Brandy Verhalen , Stefan Ernst, Michael Börsch, Stephan Wilkens (2012): Dynamic Ligand-induced Conformational Rearrangements in P-glycoprotein as Probed by Fluorescence Resonance Energy Transfer Spectroscopy. J Biol Chem. 2012 Jan 6;287(2): 1112-27.
- Claudia Lindemann, Nataliya Lupilova, Alexandra Müller, Bettina Warscheid, Helmut E. Meyer, Katja Kuhlmann, Martin Eisenacher, Lars I. Leichert (2013): Redox Proteomics Uncovers Peroxynitrite-Sensitive Proteins that Help Escherichia coli to Overcome Nitrosative Stress. J Biol Chem. 2013 Jul 5; 288(27): 19698–19714.
- Elahe Motevaseli, Mahdieh Shirzad, Seyed Mohammad Akrami, Azam-Sadat Mousavi, Akbar Mirsalehian, Mohammad Hossein Modarressi (2013): Normal and tumour cervical cells respond differently to vaginal lactobacilli, independent of pH and lactate. ed. Microbiol. 2013 Jul; 62(Pt 7):1065-1072.
- Nico Böhmer, Andreas Dautel, Thomas Eisele, Lutz Fischer (2012): Recombinant expression, purification and characterisation of the native glutamate racemase from Lactobacillus plantarum NC8. Protein Expr Purif. 2013 Mar;88(1):54-60.
Fakta, der er værd at vide
Typer af ELISA
Der er flere typer ELISA, der er kendetegnet ved deres funktionsprincip. De er kendt som direkte ELISA, indirekte ELISA, sandwich ELISA, konkurrencedygtig ELISA og omvendt ELISA. Nedenfor præsenterer vi dig en oversigt over de forskellige ELISA-typer og deres vigtigste egenskaber og forskelle.
ELISA kan afvikles i et kvalitativt eller kvantitativt format. Kvalitative resultater giver et simpelt positivt eller negativt resultat, mens prøvens optiske tæthed (OD) i kvantitativ ELISA sammenlignes med en standardkurve, som typisk er en seriel fortynding af en kendt koncentrationsopløsning af målmolekylet.
Direkte ELISA
Den direkte ELISA er den mest simple analyseform af Elisa, hvor der kun anvendes et enzymmærket primært antistof, og sekundære antistoffer ikke er påkrævet. Det enzymmærkede primære antistof binder sig direkte til målet, dvs. antigenet. Den bufferede antigenopløsning tilsættes til hver brønd i en mikrotiterplade (normalt 96-brønds plader, ELISA-plader), hvor klæber til plastoverfladen gennem ladningsinteraktioner. Når enzymet, der er knyttet til det primære antistof, reagerer med dets substrat, producerer det et synligt signal, der kan måles via spektrofotometer, fluorometer eller luminometer.
Indirekte ELISA
Til den indirekte ELISA-test kræves både et primært antistof og et sekundært antistof. I modsætning til den direkte ELISA er det imidlertid ikke det primære antistof, men det sekundære antistof mærket med et enzym. Antigenet immobiliseres til brøndpladen og bindes af det primære antistof. Efterfølgende binder det enzymmærkede sekundære antistof sig til det primære antistof. Endelig reagerer enzymet, der er knyttet til det sekundære antistof, med sit substrat for at producere et synligt signal, der kan detekteres.
Sandwich ELISA
Mens antigenet i direkte og indirekte ELISA-test immobiliseres og belægges til overfladen af brøndpladen, immobiliseres antistoffet i sandwich-ELISA til ELISA-pladens plastiske overflade. De immobiliserede antistoffer i sandwich ELISA er kendt som fangstantistoffer. Ud over fangstantistofferne kræves der i sandwich ELISA også såkaldte detektionsantistoffer. Detektionsantistoffer omfatter et umærket primært detektionsantistof og et enzymmærket sekundært detektionsantistof.
Trinvis binder antigenet af interesse sig til det indfangningsantistof, der er immobiliseret til pladen. Derefter binder det primære detektionsantistof til antigenet. Derefter binder det sekundære detektionsantistof sig til det primære detektionsantistof. I det sidste reaktionstrin reagerer enzymet med sit substrat for at producere et synligt signal, der kan detekteres optisk.
Konkurrencedygtig ELISA
Kompetitiv ELISA, også kendt som hæmnings-ELISA, er den mest komplekse ELISA-type, fordi den involverer brugen af et hæmmerantigen. Hvert af de tre formater, direkte, indirekte og sandwich-ELISA, kan tilpasses det konkurrerende ELISA-format. Ved kompetitiv ELISA konkurrerer inhibitorantigenet og antigenet af interesse om binding til det primære antistof.
Til kompetitiv ELISA inkuberes umærket antistof i nærvær af dets antigen, dvs. prøve. Disse bundne antistof/antigenkomplekser tilsættes derefter til en antigenbelagt brønd.
Pladen vaskes, så ubundne antistoffer fjernes. Konkurrencedygtig ELISA har sit navn på grund af det faktum, at jo mere antigen der er i prøven, jo flere antigen-antistofkomplekser dannes. Det betyder, at der er færre ubundne antistoffer til rådighed til at binde sig til antigenet i brønden, og antigenerne skal konkurrere om et tilgængeligt antistof. Et sekundært antistof, der matcher det primære antistof, tilsættes. Dette andet antistof er forbundet med enzymet. Når substratet tilsættes, producerer de resterende enzymer et kromogent eller fluorescerende signal.
På dette tidspunkt stoppes reaktionen for at undgå den eventuelle mætning af signalet.
Nogle konkurrencedygtige ELISA-sæt inkluderer et enzymbundet antigen i stedet for et enzymbundet antistof. Det mærkede antigen konkurrerer om primære antistofbindingssteder med prøveantigenet (umærket). Jo mindre antigen i prøven, jo mere mærket antigen tilbageholdes i brønden, og jo stærkere er signalet.
Omvendt ELISA
Omvendt ELISA bruger ikke brøndplader, men efterlader antigenerne suspenderet i testvæsken. Den omvendte ELISA-test måler mængden af bundet antistof via antigen. Det blev udviklet specifikt til at påvise og undersøge West Nile-viruskappeproteinet, og hvordan det er i stand til at finde virusspecifikke antistoffer.
Enzymatisk markør brugt til ELISA
Listen nedenfor giver de mest almindelige enzymatiske markører, der bruges i ELISA-assays, som gør det muligt at måle resultaterne af assayet efter afslutning.
- OPD (o-phenylendiamindihydrochlorid) bliver ravfarvet for at detektere HRP (peberrodsperoxidase), som ofte bruges som et konjugeret protein.
- TMB (3,3′,5,5′-tetramethylbenzidin) bliver blå, når HRP detekteres, og bliver gul efter tilsætning af svovlsyre eller fosforsyre.
- ABTS (2,2′-Azinobis [3-ethylbenzothiazolin-6-sulfonsyre]-diammoniumsalt) bliver grønt, når det detekteres HRP.
- PNPP (p-nitrophenylphosphat, dinatriumsalt) bliver gul, når alkalisk fosfatase påvises.